Kloden drejer 004: Reportage fra Nepal
I dagens episode skal vi om på den anden side af kloden med Natasha Carstens.
I dagens episode skal vi om på den anden side af kloden med Natasha Carstens.
Vi får besøg af Jakob Dreyer fra Institut for Statskundskab på Københavns Universitet. Han ved lidt af hvert om EU og klimapolitik.
Transport står for omkring 25% af udledningen af CO2 i Europa. To af SF’s kandidater til Europa-Parlamentet forsøger at blive klogere på, hvordan vi kan fremme cyklisme i Danmark og Europa. Til at hjælpe sig har de denne gang Sidsel Birk Hjuler og Kenneth Øhrberg Krag fra Dansk Cyklistforbund.
Transport står for omkring 25% af udledningen af CO2 i Europa. I denne podcast forsøger to af SF’s kandidater til Europa-Parlamentet at blive klogere på, hvordan vi i fremtiden kan rejse mere bæredygtigt.
Transport står for omkring 25% af udledningen af CO2 i Europa. I denne podcast forsøger Emil Njor og Rikke Lauritsen at blive klogere på, hvordan vi i fremtiden kan rejse mere bæredygtigt.
I dagens episode rejser vi tilbage i tiden med Sissel Bjerrum Fossat fra Museum Odense. Vi undersøger de historiske årsager til, at vi har så stort et tøjforbrug, og at det er endt med at være så klimabelastende, som det er.
I dagens episode besøger vi Markus Hatting fra Tekstilrevolutionen i København.
I deres nye bog, Efter Festen, argumenterer forfatterne Bjarke Dahl Mogensen og Rune Detlif Baastrup for, at vi er nødt til at have et opgør med vækst, også kendt som “postvækst” eller “degrowth”, for at skabe en sand grøn økonomi. Men er det nødvendigt?
Jens-André Herbener: Den er helt gal, venner! Hvis ikke vi gør noget nu, ryger menneskeheden ud over afgrundens kant og ned i klimaets totale sammenbrud.
Hvordan får vi arbejderklassen med i klimakampen? Er vækst en del af løsningen på klimakrisen eller en del af problemet? Og hvordan fratager vi den fossile klasse deres magt over økonomien?
I denne episode har Ulrik og Morten snakket med Sol og Kirsten fra Fæld Klimafælden. Hvad har klimaretfærdighed, fossilkapitalisme og hvad neo-kolonialisme har med klima og udvidelsen af Aarhus Havn at gøre?
Vores luksusvaner og bekvemmeligheder er en stor del af det, vi nok er nødt til at gå efter i sømmene for at afhjælpe de aktuelle klimaudfordringer, bl.a. ud fra etiske og eksistentielle overvejelser.
Climate change is pronounced in developing countries, such as Ethiopia, where the majority of the population and the national economy are dependent on the agricultural sector.
Anders Dons og Peter Mogensen gennemgår hovedpointerne fra den nye Small Great Nation-rapport ’Grønne køer, russisk gas og CO2 – myter og realiteter’.
I en ny rapport – ‘Unpacking the new climate wars: Actors and drivers of conflict in the Sahel’ – har Signe Cold-Ravnkilde og Boubacar Ba afdækket, hvad der har skabt og i dag driver konflikten i Mali.
Verden har desperat brug for klimainitiativer i stor skala, og projektet “The Great Green Wall” er netop sådan et megaprojekt. Men fungerer det?
Noget tyder på, at vi som enkeltindivider stadig ikke er parate til at gøre de ofre, som er nødvendige for at bremse den nedadgående spiral. Men er det overhovedet enkeltindividers ansvar?
Klimakrisen er menneskeskabt, temperaturen stiger hurtigere, vejret bliver voldsommere, men det chokerer ikke Clara Laurine Berg-Jensen, som er klimaaktivist.
Er klimakrisen kristendommens skyld? Eller kan den være en del af løsningen? Og kan noget der hedder økoteologi, være mere end en omgang hippiesnak fra 70’erne?
Vi har inviteret økonomiprofessor og tidligere formand for Klimarådet Peter Birch Sørensen i studiet til en snak om klimasituationen oven på corona og Trump.
To amerikanske filosoffer, Donna Haraway og Jane Bennett, taler om at gå efter mere forståelse i samspillet mellem menneske og natur. Det fremgår bl.a. af en ny bog om “Magt i den antropocæne tidsalder”.
Klimakrisen hænger unægteligt sammen med social ulighed, feminisme og vestens kolonisering af det globale syd. Det mener klimaaktivist Selma De Montgomery, som er i studiet for at tale om klimaorganisationen Fridays for Future.
En ny, dansk bog opregner, hvor de nuværende stater fejler og kommer med bud på, hvilke mulige veje vi kan gå. Som bl.a. den engelske filosof Kate Raworth påpeger; så vi ikke bliver hængende i en uønsket sump i hullet i doughnutten og heller ikke falder ud over doughnuttens yderkant/klodens begrænsninger.
Hvor meget kan man egentlig klimakompensere sine CO2-udledende dagligdagsvaner gennem grønne investeringer med pensionspengene?
Nynne Juul er medlem af Extinction Rebellion, som udøver civil ulydighed i klimaets navn. Nynne fortæller om, hvordan civil ulydighed og feminisme hænger sammen med klimaet.
Dagens gæst, Esther Michelsen Kjeldahl, er i studiet for at tale om, hvordan vi skal tænke klimakrisen som et fælles projekt i stedet for at fokusere så meget på, hvad den enkelte forbruger gør.
Der er masser af ting, vi som enkeltindivider kan gøre, for at redde det skrantende globale klima. Det nytter ikke at lægge hele ansvaret over på store virksomheder og regeringer.
Er det for meget, når den unge klimaaktivist Greta Thunberg siger “I want you to panic”?
Coronakrisen har vist os, at vi godt kan stå sammen og løse kriser, men hvad skal der til, før vi tager klimaet så seriøst som klimaaktivisten Birgitte Diget ønsker?
Corona har ændret hele den aktivistiske virkelighed. Nynne går i gang med at planlægge et nyt slags oprør, for Extinction Rebellion vil ikke lukke byen ned alligevel, nu hvor Mette Frederiksen er kommet dem i forkøbet.
Nynne er ved at være træt af aktivismelivet. Hun er træt af møder, telefonsamtaler og referater. Extinction Rebellion er ved at planlægge et forårsoprør, og det kræver stort ansvar og engagement.
Karla undersøger hvad det er for gruppe Nynne er så optaget af. Nynne får hurtigt en helt central rolle i Extinction Rebellion, og Karla synes det er ret imponerende, og er stolt af veninden.
Karla følger nysgerrigt med da veninden Nynne starter oprørsgruppen “uprising now” hjemme i Nynnes lejlighed. Men oprørsgruppen bliver ikke som Nynne har drømt om, det er ikke nok at plante træer og snakke, hun vil noget mere radikalt.
Er civil ulydighed vejen frem, og kan det forsvares i klimakampen? Dagens gæst, Sylvester Langvad, er aktiv i bevægelsen Extinction Rebellion, og han fortæller om deres arbejde for at skabe øget fokus på klima.
Steen Gade kan fem årtiers dansk klimahistorie.
I denne episode taler Mattias Friis med aktivisterne Amalie og Jeppe om de mål, klimagræsrødderne står imellem lige nu – og om fire værktøjer til at vælge og udvikle appellerende kampagnemål.
Historien om Esther Kjeldahl og Den Grønne Studenterbevægelse.
I denne uges podcast kan du ikke kun blive klogere på videnskaben bag klimaforandringer. Du får også skyts til at debattere med folk, der ikke tror på, at klimaforandringer er menneskeskabte.
Debat om grundlaget for William Nordhaus’ økonomiske modeller og de usikkerheder, der er forbundet med at vurdere økonomiske konsekvenser af klimaproblemerne.
Er det pisk eller gulerod, angst eller lyst, der skal drive værket? Måden vi fortæller om klodens klimaudfordringer er afgørende for, om vi forstår, hvad der er på spil, og om vi kan finde ud af at handle.
Supertanker diskuterer klimaets tilstand, hvad der skal til for at bremse en skidt udvikling, og hvordan filosofien kan hjælpe os med at forstå klimaspørgsmålene og vores rolle i dem. Bl.a. med udgangspunkt i den ny bog, “Upraktisk håndbog i lysegrønt håb”.
“Hvorfor uddanne sig til en fremtid, hvis der ingen fremtid er?”, spørger de unge demonstranter, som mener, at de voksne har svigtet klimadagsordenen og ladet stå til alt, alt for længe.
Økonomi skal ikke vækste. Økonomi skal trives. Sådan siger den engelske Oxford-økonom, Kate Raworth, som er blevet kendt for sin model af doughnut-økonomien.
I september lykkedes det tre venner at få tredive af deres venner med til klimamarchen i København ved at holde en brunch om formiddagen.
I første episode af Flere Med kan du møde Rune-Christoffer Dragsdahl, og høre hans bud på, hvordan det er lykkedes Vegetarisk Forening at fordoble sit medlemstal på halvandet år.
I takt med stigende temperaturer, globalt, bliver det danske vejr vådere. Og vildere. Det er vi nødt til at tilpasse os, og det bliver en regional og kommunal opgave.