Tæt på Extinction Rebellion Danmark
Klimabevægelsen Extinction Rebellion blokerer trafikken på Kongens Nytorv i København, og politiet må bære dem væk.
De vil bryde loven i klimaets navn – det, der kaldes civil ulydighed.
Men hvem er Extinction Rebellion? Måske kender du dem fra lignende aktioner ved McDonalds, i Folketinget – eller andre steder i verden.
I denne video kommer vi tæt på Extinction Rebellions forberedelser til deres årlige oprørsuge i september. Her opfordrer de til civil ulydighed og kræver, at politikerne skruer endnu mere op for klimaambitionerne, opretter et ledende klimaborgerting og erklærer milljø- og klimanødtilstand.