Udvalgte videoer på KlimaTV
Flere undervisere har kontaktet os og spurgt, om vi kunne gøre det lettere at skelne kampagnevideoer fra faktuel information. Vi har derfor tilføjet knappen “Vis alle/Vis udvalgte” på vores videooversigter. Hvis du klikker på “Vis udvalgte”, frasorterer siden alle dem, der udgives af klimaaktivister, virksomheder eller private bloggere – eller virker som kampagne- eller reklamevideoer. Det betyder ikke, at der er noget galt med de ikke-udvalgte videoer, kun at de egner sig mindre godt til faktuel klimaundervisning.
Videoerne er grovsorteret i første omgang, så det kan sagtens være, at vi med tiden skifter status på dem.
30. marts 2020
OBS: Oprindelig brugte vi formuleringen “Vis neutrale videoer”. Vi har siden ændret til den “Vis udvalgte videoer”, da der er mange videoer, hvor de medvirkende giver udtryk for bestemte holdninger og derfor ikke fremstår som neutrale – men hvor videoerne alligevel kan bruges til undervisning, f.eks. ved at præsentere en debat. Samtidig er en del af de “neutrale” videoer ret tekniske og bedst egnede til særlige målgrupper, der i forvejen har kendskab til de emner, der diskuteres.
Opdateret 30. september 2020