Fra vind til vej — en fremtid uden fossile brændstoffer
Hvis vi for alvor skal basere vores samfund på vedvarende energikilder, skal vi blive bedre til at gemme energien til når det er mørkt, vinter eller vindstille. Professor Tejs Vegge fra forskningscentret CASE på DTU forsker i katalysatorer, der kan bruges til at omdanne CO2 og nitrogen til brændstoffer ved hjælp af strømmen fra vindmøller og solceller. På den måde bliver sol- og vindenergi lavet om til brændstoffer, der kan hældes i tanken, på fyret eller flyet, når vi har brug for det.