Inden Klimaet går helt Amok
TV Odense ser Rødt har som mange andre været vidne til en sommer, hvor de igangværende klimaforandringer også er blevet nærværende tæt på i Europa. Så derfor har vi klippet et interview med vores odenseanske klimaforsker, Sebastian Mernild, der tidligere på året var frontfigur, da FN’s klimapanel leverede endnu en alvorlig status på den globale opvarmning.
Men vi viser også 2 meget forskellige mulige indsatser for at handle bæredygtigt og klimaneutralt.
Der er en reportage fra klima og udviklingsminister Dan Jørgensens besøg på juicekoncernen Orana, der har gode erfaringer med partnerskaber med bl.a. afrikanske NGO’er om udviklingsbistand til klimavenlig produktion.
Og så kan du også være med til præsentation af en ”Familiens Klimaregnemaskine” som Odense Kommune har købt hos Vanebruds Palæet i Århus.