Alt for varmt vådt og ekstremt. Gør noget.
Odense ser Rødt har i denne udgave set på klima sammen med en forsker og en ung tålmodig aktivist.
Alt for varmt, vådt og ekstremt. Sådan lyder en kort fortolkning af klimaforsker Sebastian Mernild vejrudsigt, da han besøgte Kafé Kloden i Odense, få dage efter at verdens politiske ledere på FN mødet COP27 igen, igen havde valgt at udskyde beslutninger om udledning af de drivhusgasser, der medvirker til voldsomme klimaforandringer. Vi var med og spurgte bl.a. til hvor vi skal finde optimismen på egne og klodens vegne.
Civil Ulydighed. Det er blevet nødvendigt hvis man skal få tøvende politiske ledere og nølende medborgere til at tage kampen imod den globale opvarmning alvorligt. Vi har med udgangspunkt i oplæg fra Extinction Rebellion, Ida Dahlsgaard, klippet en montage om de senere års udenomsparlamentariske kamp for en grønnere fremtid.