Du skal heldigvis ikke tage kampen alene, som fejlfrie Frede.

Nøglen til forandring er, når vi står sammen. Og den gode nyhed er, at vi er mange flere end du tror.

Hele 89% af verdensbefolkningen ønsker mere klimahandling af deres regeringer. Så du må ikke føle dig alene. Men det er essentielt at vi nu går sammen, i den fælles kamp om den grønne omstilling.

I årevis har den offentlige samtale lagt klimaansvaret over på “forbrugernes” skuldre. Da hver ton tæller, er det også en positiv adfærd, at mange grønne borgere aktivt arbejder på at få deres personlige klimabelastning ned. Men det udskyder blot katastroferne, hvis ikke vi får rettet op på de systemer som står bag klimakrisen.

Så længe vi lever i samfund, hvor det klimaskadelige understøttes og de gode valg er svære, dyre eller umulige at gennemskue, vil det store flertal fortsætte på det klimaskadelige spor.

Ingen grøn politik er blevet vedtaget uden massivt pres fra medier og grønne bevægelser. Det sker ikke uden koordineret folkelig modstand.

Derfor er den absolut vigtigste individuelle klimahandling du kan lave, at kæmpe for systemiske ændringer.

Klimabevægelsen i Danmark (KiD)