Folkemøde Klima lokalt og globalt
Klimafolkemødet i Middelfart har de senere år været et opløftende ”wake-up call” til at det haster med både små og store indsatser, som kan dæmpe den globale opvarmning i tide. Så derfor har vi som en slags annonce for det kommende folkemøde 31.august-2.september valgt at vise en længere reportage fra Klimafolkemødet i 2022, hvor man både kunne møde en tidligere EU-kommissær, aktivister fra Extinction Rebellion, projekt Naboskab og mange andre politiske aktører.
TV Udsyn viser også en debatdokumentar om klimakampen i et globalt perspektiv og en poetisk forklaring på hvorfor TV Odense ser Rødt hedder Odense ser Rødt.